3 hurtige sider til dig…

... der vil have en brugbar, ny hjemmeside i den kommende uge

👉 Ja – kun 3 sider!

Mere behøver du nemlig ikke, for at have en færdig hjemmeside, som du kan sælge fra.

 

Se med her,
✅ hvilke 3 sider du skal bruge, og
✅ hvad du kan have med på hver side.

3 hurtige sider til dig, der vil have en brugbar, ny hjemmeside i den kommende uge.

👉 Vil du vide mere om, hvad det koster at lave en ny hjemmeside, så kan du hente min

Pris-guide her: Prisguide til en ny hjemmeside

– du betaler 0 kr.:

 

 

📫  Samtidig bliver du skrevet op på mit nyhedsbrev, hvor du vil modtage masser af tips til din hjemmeside.

Vil du hellere læse end se?

Så læs her, hvad jeg siger i videoen 👇

3 hurtige sider til dig, der vil have en brugbar ny hjemmeside i den kommende uge

Jeg hedder Lise Mulvad, og jeg er hjemmeside mentor.

Og jeg ved, at det kan lyde som en stor opgave at lave en hjemmeside, men det behøver det ikke være.
For du kan klare dig med kun 3 sider.
På den måde bliver det meget nemmere og hurtigere for dig, at lave en hjemmeside.

Måske er det ikke nok for dig på sigt, med en så enkel hjemmeside.
Så kan du udvide den.

Men det vigtigste lige nu er, at have noget der er færdigt, som du kan vise frem, så du kan få solgt det du tilbyder.

Så glem den store, avancerede hjemmeside for nu, og hold fokus på noget du kan have klar allerede om få dag.

[1] Den første side, du skal bruge, er Forsiden.
Det er den side, som de fleste vil se, når de besøger din hjemmeside.

Øverst på Forsiden skal der stå 1 sætning eller 2, hvor du helt kort beskriver, hvad man kan opnå, når man køber noget hos dig.
Altså, hvilket udbytte får man.

Efter sætningen med udbyttet, skal der være en knap, som fortæller hvad du synes næste skridt skal være, for at opnå netop dette.
Til en start vil knappen lede hen til din kontaktformular, så man kan henvende sig til dig, for at hjælp til at opnå det udbytte du har beskrevet først på siden.

Denne knap kan også bruges til at give en Freebie, altså noget du sender gratis, så du kan begynde at indsamle email adresser til et kommende nyhedsbrev.
Men start med at knappen viser hen til din kontaktformular.

Efter knappen er det godt at have en kunde-udtalelse, hvis du har det.

Og så kan du kort beskrive 1 eller 2 af dine ydelser eller produkter.
Ofte vil man her kunne klikke sig videre til salgssider, for at læse om hvad disse produkter indeholder, men det skal du ikke bruge endnu.

Lige nu skal du jo kun lave 3 sider.
Så her indsætter du endnu en knap med link til din kontaktformular.

Har du flere kundeudtalelser, kan du indsætte dem her.
Og mere behøver der ikke stå på Forsiden.

[2] Den næste side du skal lave er Om-siden.
Her skal du skrive om dig selv – I relation til det du tilbyder.

Og det er vigtigt at der er denne relation, for på den måde får du uddybet din ydelse eller dit produkt, og du får fortalt hvad det er du kan, i forhold til det udbytte man kan opnå hos dig.
Altså det du skrev om, øverst på Forsiden.

Så selvom du ikke har en salgs side endnu, så kan man faktisk få mere at vide om det du tilbyder og udbyttet, her på din Om-side.

I den sidste del af Om-siden kan du skrive noget mere personligt om dig selv, men kun lidt, og du behøver det ikke.

Slut af med endnu en knap, der åbner op for kontaktformularen.

[3] 3. siden er en Kontakt-side. Her skriver du din e-mail adresse, måske dit telefon nummer, din adresse, hvis det er relevant.
Åbningstider, hvis du har det.
Ikke for meget, kun det der er vigtigt.

Og så skal du indsætte en Kontaktformular.
Sådan en rubrik, hvor man bare skal skrive navn, e-mail og en kort besked, som man kan sende til dig.

Det øger nemlig sandsynligheden for at nogen kontakter dig, i forhold til hvis du kun har skrevet din mail adresse.

Som indledning til Kontaktformularen, kan du igen henviser til det udbytte, du skrev om på Forsiden, for eksempel:
”Vil du høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med xyz, så send mig en besked her.”

På de forskellige sider, skal du sørge for at indsætte billeder, som passer til den tekst du har skrevet.
Meget gerne billeder af dig selv, fordi vi køber dig lige så meget, som vi køber det du tilbyder.

Det behøver ikke være professionelle billeder, det afhænger af din målgruppe.

Og så er det allerede det!
Når du har de her 3 sider, så har du en færdig hjemmeside, som du kan dele, for man kan finde de oplysninger man skal bruge, og har man brug for mere, så kan man kontakte dig.


Jeg håber du kan bruge det her, og at du er blevet opmærksom på, at det med hjemmesiden ikke nødvendigvis skal være særlig omfattende.
Og så indsætter jeg et link her ved videoen, som måske kan hjælpe dig videre.

Så du snart kan have en ny hjemmeside, der kan hjælpe dig med at sælge og dele din viden.

Tak fordi du kiggede med.

Hej hej

Det var de 3 sider, jeg anbefaler dig at begynde med, så du rent faktisk kan have en ny hjemmeside i den kommende uge. 

 

Skal du i gang med at hjemmesiden, er du måske interesseret i at modtage min prisguide til 0 kr.: Prisguide til en ny hjemmeside 

(Du bliver skrevet op på mit nyhedsbrev, som nemt kan fravælges igen)

 

Søger du flere tips, er du meget velkommen i min gratis Facebook gruppe: Hjemmeside hjælp for begyndere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *