
Det er enkelt – Og vigtigt:
Jeg har lige været til foredrag med Christian Liebergreen, der fortalte om sin tid i Siriuspatruljen i Grønland.
Jeg hørte samme foredrag i efteråret, og der blev sagt så meget godt og tankevækkende, at jeg denne gang havde inviteret min mand med.
Det handlede om samarbejde, slædehunde, venskaber, praktiske gøremål, udholdenhed… (og dronningen)
Og så viste han en meget vigtig slide 👇
Det er så enkelt, og så alligevel så svært.
Der står:
Gør det simpelt – så er det nemt at forstå
Når det er nemt at forstå – er det nemt at huske
Nemt at huske – så er det nemt at gøre
Følger man den plan, er det mere enkelt at gå fra tanke til handling.
Det er faktisk også sådan, slædehunde samarbejder bedst.
– Når retningen er klar og tydelig.
Enkelhed skaber fremdrift.
Tænker du nu det samme som mig?
At sådan er det også med en hjemmeside 😁
Skriver du lange tekster, med masser af indhold og ord.
Så bliver det besværligt at overskue og forstå.
Og svært at handle på.
I stedet:
Skriver du en enkel tekst – for eksempel om den værdi du skaber.
Så er det nemt for din kunde at forstå.
… og spoler vi igennem sætningerne, så betyder det i sidste ende, at det også er nemmere at handle.
At gøre noget.
Jeg er vild med, når noget svært bliver forklaret så enkelt.
Det får mig til at tænke på, hvor meget lettere ting bliver,
når vi gør dem simple – både for os selv og for dem, vi gerne vil hjælpe.
Måske giver det også god mening for dig?
Jeg foreslår, at næste gang du skriver:
Til din kunde.
På din hjemmeside.
I et SoMe-opslag.
Så prøv at skriv det så enkelt, at man ikke behøver tænke.
Og alligevel kan mærke, hvilken positiv forandring, du kan bidrage med.
De bedste hilsner fra
Lise